Om Blue Gold Vintage

Om os - Blue Gold Vintage

Jeg er født i slut-80’erne i Østberlin, DDR.

Var du ung i DDR, var West Jeans som Lee, Wrangler og Levi’s noget af det hotteste, du kunne gå i – men også næsten uopnåeligt.

I DDR kunne “West Jeans” kun købes i en Intershop. Her skulle man betale med vesttyske D-mark – og østtyskerne havde jo kun DDR-mark. Med de rette forbindelser – og hvem havde lige dem? – kunne man bytte 5 DDR-mark for 1 D-mark. I Intershoppen kostede et par Levi’s 60 D-mark. Altså 300 DDR-mark, svarende til en halv månedsløn – for en voksen!

Min mors største drøm var et par Lee-jeans. Tænk at hænge ud med vennerne i et par Lee – så måtte lykken være gjort!
Og så var der endda nogle, der udover West Jeans også havde fået fingre i en denimjakke. Unfassbar.

Fik man skaffet sig et par “West Jeans” fra Intershoppen eller via familie im Westen, der kunne sende de eftertragtede “West-pakete”, gjaldt det om at holde dem i live. Det ’blå guld’ blev lappet og syet sammen, så længe det overhovedet kunne lade sig gøre.

Jeg er selv for ung til at have oplevet østtyskernes higen efter amerikanske Levi’s, Lee og Wrangler. Men måske har min families fortællinger alligevel bidraget til fascinationen af det blå guld.

Min glæde ved at støve de blå, perfekt falmede made in USA Levi’s op er i hvert fald lige stor hver gang. Heldigvis er kvaliteten af vintage Levi’s langt bedre end nutidens. På trods af alderen er det kun enkelte par, der trænger til en kærlig hånd og et par sting – hvorefter jeg matcher dem med en ny ejer.

Jeg hjælper dig gerne med at finde det helt rigtige par.


Derfor skal du vælge Blue Gold Vintage

1. Kuratering. Jeg kan via syninger og skjulte fabrikskoder datere samtlige vintage Levi’s jeans jeg støver op. Herefter udvælger jeg nøje garanteret originale, mere end 20 år gamle vintage Levi’s af høj kvalitet.

2. Ingen overraskelser. Jeg gennemgår og dokumenterer nøje alle jeans for pletter, huller og slid. Om nødvendigt foretager jeg mindre reparerationer selv. Dermed slipper du for træls diskussioner med Vinted-sælgere om stand, og manglende returret ved privat-køb.

3. Returret. Hos Blue Gold Vintage er du dækket bedre ind end ved køb i en butik, på Vinted, på loppemarkeder eller genbrugsbutikker. Hos private og i genbrugsbutikker har du ikke returret (“købt som beset”). Ved køb af fabriksnye jeans i en butik eller online, må varen kun må prøves på kortvarigt, og ikke tages i brug. Køber du hos Blue Gol Vintage, er du velkommen til have dine jeans med i skole, på job eller i sommerhus i op til 30 dage. Fordi vi ved, at vores jeans kan klare opgaven. Vi kalder det PerfectFit garanti.

4. Kundeservice. Vi har indtil nu kun haft glade kunder. Og det har vi tænkt os at blive ved med. Se vores anmeldelser fra Etsy forneden.​

Antal perfekte jeans+ejer match
0
Updating
  • Ingen varer i kurven.